Er besparelserne øremærket?
Af Mette Guldberg,
Gilmoseparken 104, Tjørring, næstformand for Konservative i Herning Kommune, kandidat nr. 2 til byrådsvalget og kandidat nr. 3
BESPARELSER Når man læser de høringssvar, der er kommet ind efter, at budgettet for 2018 er fremlagt, begynder der at danne sig et billede af, at der er ligger nogle besparelser i budgettet, som jeg ikke lige var bekendt med. Jeg besluttede mig derfor at grave til bunds i den uro, der samstemmende lyder blandt vores skoler og institutioner. Her er hvad jeg fandt ud af.
Prisfremskrivning: Siden 2010 har man slet ikke prisfremskrevet kursuskontoen og kontiene til varekøb og tjenesteydelser. Det betyder, at det er omkring 100 mio., man ikke har fremskrevet med. Det kan nu for alvor mærkes hos institutionerne, da forbrugerpriserne jo er steget ca. 10 procent siden 2010. Skolerne oplever, at deres udgifter til IT-programmer, IT-licenser, skolebøger og kurser stiger. Ifølge udtalelserne udhuler det skolernes, plejehjemmenes og børnehavernes budgetter.
Lundgaardskolen skriver f.eks. i et høringssvar, at det nu for alvor kan mærkes på skolens kerneydelse.
Mulighedskataloget: Efter sidste valg vedtog man besparelser, som vedrører 2018 og dermed det budget, man nu har kørt igennem. 108 millioner pillede man ud af budgettet for 2018 (HOP undtaget). Besparelserne er oplistet i et katalog. Dette katalog kalder man »Mulighedskataloget«.
0,3 procent effektiviseringsbidrag: Fra og med 2015 fjerner man hvert år 0,3 procent af budgettet. Dette svarer til 10 mio., som hvert år bliver pillet ud af den kommunale service. I 2019 er dette beløb steget til 1,2 procent eller 40 mio. om man vil. Partierne bag dette års budget har tilmed aftalt, at det skal fortsætte og har derfor fjernet yderligere 20 mio. i 2021. Så begynder det altså at gøre rigtigt ondt rundt omkring på skolerne, børnehaverne, plejehjemmene og hos de handicappede.
Jeg kan til enhver tid tilslutte mig de forlig, der forud er besluttet, hvor vi Konservative selv sad ved bordet. Men det afholder mig ikke fra at stille spørgsmålet, om daværende metoder skal fortsætte i en lang uendelighed? Og hvad er de sparede penge øremærket til?
Jeg anerkender også, at man nogle år er nød til at foretage hårde beslutninger om besparelser, da det er byrådets opgave at skabe balance i økonomien.
Ikke desto mindre kan jeg konstatere, at kommunens likviditet fra starten af 2016 til udgangen af 2017 forventes at stige fra 600 til 900 mio. Af disse 900 mio. er halvdelen disponibel likviditet.
Lad os om ét år se på, om ikke det var på tide at få afskaffet én eller flere af disse skjulte besparelser. Vi skal væk fra at finde pengene via manglende prisfremskrivninger og andre skjulte besparelser. Fortsætter det, bliver skolerne mv. til sidst underernærede. Jeg forslår derfor at, man fremover følger KL’s anbefalinger til prisudviklingen.
Jeg vil gerne slå til lyd for, at vi bruger de 5,2 mia., vi har, på en hensigtsmæssigt måde. Er der ting, der har overlevet sig selv? Kan vi flytte midler fra kolde til varme hænder? Jeg vil gerne, at det nye byråd begynder at tænke nyt og ikke kun bringer balance i regnearkene via besparelser i det skjulte.
Prisfremskrivning, effektiviseringsbidrag og mulighedskataloger. Kært barn har mange navne. Men hvorfor kalder man det ikke det, det er – nemlig besparelser. Vi skal have åbenhed og dialog i udarbejdelsen af budgettet.